Sierra de Almijara, Tejeda og Alhama
Lige bag byen og mod vest ligger bjergkæderne Almijara, Tejeda og Alhama. Siden 1999 har de været fredet som naturpark på omkring 40.000 hektar, fordelt mellem Málaga- og Granada-provinsen. Det højeste punkt er La Maroma på 2.068 meter, og fra toppene kan man se ud over Middelhavet. Landsbyen Otívar i Río Verde-dalen ligger delvist inde i parken.
Bjergene er lyse kalk- og marmorbjerge med fyrreskov, krat og dybe kløfter – det er her, canyoning-turene i Río Verde foregår.
Sierra Nevada
Længere inde i landet ligger Sierra Nevada med Mulhacén på 3.479 meter – det højeste bjerg på den Iberiske Halvø. Det er den samme bjergkæde, man kører igennem på vej mod Granada, og den har sit eget skisportssted.
Derfor er bjergene vigtige
Bjergene er en stor del af forklaringen på, at Costa Tropical er, som den er: De holder de kolde nordenvinde væk, de sender floderne ned mod havet, og de giver den særlige vekslen mellem havbrise og bjergluft. Læs mere i Klimaet og Den gode luft.



