Bandoleros i bjergene – El Bizco de El Borge og banditterne på kongevejene

← Alle historier om pirater og smuglere

Hvem var bandoleros?

Ordet kommer af bandola, den rem over skulderen, som geværet hang i. En bandolero var en bevæbnet mand, der levede af røveri i bjergene, ofte i en bande, en partida. Ifølge spansk Wikipedia var Andalusien et af fem områder i Spanien, hvor banditter var et fast problem, og toppen kom i 1800-tallet efter krigen mod Napoleon (1808–1814), under kong Ferdinand 7.

Årsagerne var de samme gang på gang: fattigdom, store godser og jordløse daglejere, borgerkrige og politisk uro, og et statsapparat, der ikke kunne holde orden på landet. Bjergene gav skjul, og mange bønder hjalp banditterne med mad og advarsler – af frygt, for betaling eller fordi de var familie. Grænsen til smugling var flydende (læs mere i Smuglerne på kysten).

Fænomenet er ældre end 1800-tallet. I 1500-tallet holdt de mauriske monfíes til i bjergene i kongeriget Granada. Ifølge historikeren Francisco Andújar Castillo (Universidad de Sevilla) holdt de sig især til de store veje – "først og fremmest den, der forbandt Motril med byen Granada" – og i 1507 angreb de byrådet i Motril. For muslimerne var de ikke forbrydere, men modstandsfolk.

Romantikken – og virkeligheden

De udenlandske rejsende i 1800-tallet elskede banditterne. Englænderne Richard Ford og George Borrow, franskmændene Prosper Mérimée og Théophile Gautier og tegneren Gustave Doré skrev og tegnede dem som stolte, frie mænd i kortslået jakke med gevær og kniv. Om den mest berømte, José María "El Tempranillo" (født ca. 1800–1805 nær Lucena, død 1833), tilskrives Mérimée sætningen: "I Spanien regerer kongen, men i Sierra Morena regerer El Tempranillo." I august 1832 fik han og hans mænd benådning af kongen mod at jage andre banditter. Et år efter blev han dræbt i et baghold i Alameda i Málaga-provinsen.

Myten om den ædle røver, der tog fra de rige og gav til de fattige, blev især hængt på Diego Corrientes fra Utrera (1757–1781), der stjal heste fra de store godser. Han blev hængt i Sevilla den 30. marts 1781, og liget blev skåret i stykker og sendt rundt til de provinser, hvor han havde røvet. Først 67 år efter, i 1848, blev han helten i skuespillet "Diego Corrientes eller den gavmilde bandit".

Virkeligheden var mindre charmerende. Bandernes forretning var kidnapninger mod løsepenge, trusselsbreve til godsejere og røverier på vejene – og de, der sladrede, kunne blive slået ihjel. Det gælder også for vores egn, som historien om El Bizco nedenfor viser.

Overfald på kongevejene

Før jernbanen gik handelen mellem kysten og Granada ad smalle muldyrsstier og nogle få kørbare veje. Den vigtigste i Axarquía var kongevejen (camino real) mellem Málaga og Granada over Alfarnate. Ved vejen ligger stadig den gamle kro Venta de Alfarnate. Ifølge andalucia.com er den ældste skrevne kilde til kroen et skøde fra 1691, og en kakkelplade udenfor fortæller, at en bevæbnet bande på 12 mand røvede postvognen fra Málaga her den 21. april 1850. I marts 1824 overnattede den kendte madrilenske bandit Luis Candelas på kroen under bevogtning på vej til fængslet i Málaga.

Mod øst var vejen fra Motril til Granada gennem Lecrín-dalen den store forbindelse. Ifølge Revista de Obras Públicas begyndte arbejdet på en ny, kørbar landevej i april 1839 ved Suspiro del Moro syd for Granada. Den sidste kendte bandit fra Motril var ifølge lokalhistorikeren Manuel Domínguez García José Terrón, der i 1871 var med til at overfalde en købmandsfamilie i byen, flygtede fra fængslet i 1873, ledede en bande med kidnapninger og trusselsbreve, blev fanget af Guardia Civil i 1874 og dømt til døden – og flygtede igen fra fængslet i Granada i september 1875.

El Bizco de El Borge

Luis Muñoz García blev født i El Borge den 2. september 1837 som eneste barn af fattige landarbejdere. Han var skeløjet fra fødslen, og derfor kaldte man ham El Bizco, "den skelende". Ifølge spansk Wikipedia var han en usædvanlig god skytte med både gevær og pistol.

Sammen med Manuel Melgares (født ved Torrox, senere bosat i Algarrobo) og Frasco Antonio fra Vélez-Málaga dannede han den bande, der i 1870'erne og 1880'erne skræmte hele Axarquía. Senere kom flere til. Ifølge en lokalhistorisk artikel (Legajos Sueltos, 2025) kidnappede banden den 17. april 1877 en ung godsejer fra Zahara de la Sierra og krævede 10.000 duros i løsepenge. Ved en krigsret i januar 1879 blev El Bizco og Melgares dømt til døden – uden at være fanget. Banden levede af trusselsbreve til godsejerne, og i 1885 dræbte den to guardias civiles i et sammenstød ved Vélez-Málaga.

Mellem 1886 og 1889 blev banden opløst. Frasco Antonio blev skudt af Guardia Civil, mens han hentede penge fra et trusselsbrev. Om Melgares døde i et opgør inden for banden eller af feber, er kilderne uenige om. El Bizco døde den 21. maj 1889 på Cortijo Grande ved Lucena i Córdoba-provinsen – ifølge spansk Wikipedia "tilsyneladende forgiftet, men skudt til sidst af Guardia Civil".

Helt eller morder?

I El Borge blev han husket som en bandolero generoso, en gavmild bandit, der hjalp sine sambyggere. Guardia Civil-obersten José Osuna Pineda kaldte ham i bogen Hechos gloriosos de la Guardia Civil både modig og samvittighedsløs. Ifølge spansk Wikipedia fortæller han om en sergent, der blev stukket ned bagfra på en café ved højlys dag, og en guardia, der blev skudt fra en klippe over vejen. Begge billeder af El Bizco kan være sande på hver sin måde.

Ifølge sagnet er de to huller i vejrhanen på kirken i El Borge lavet af El Bizcos gevær. Det kan ingen bevise. Et andet sagn fortæller, at han ofte red til Venta de Alfarnate for at møde en gift kvinde fra Alfarnate.

Guardia Civil – oprettet for at gøre vejene sikre

Den 28. marts 1844 oprettede staten ved kongeligt dekret et nyt politikorps til fods og til hest: Guardia Civil. Den 13. maj samme år blev det lagt om af hertugen af Ahumada, Francisco Javier Girón y Ezpeleta, korpsets første generaldirektør. Opgaven var orden og tryghed på landet – og det betød i praksis vejene, markerne og de øde egne, hvor banditterne holdt til. Ahumadas regelbog fra 1845 gav korpset mottoet "El honor es mi divisa" – æren er mit valgsprog.

Metoderne var hårde. I 1870'erne fik civilguvernøren i Córdoba, Julián Zugasti, ry for at knuse banderne, og spansk Wikipedia nævner, at Guardia Civil brugte ley de fugas – fanger, der blev "skudt under flugtforsøg". Det endelige endeligt for banditterne kom med telegrafen, jernbanen og bedre veje omkring 1900. Den, der kaldes "den sidste bandolero", Pasos Largos fra Serranía de Ronda, døde den 18. marts 1934.

Tidslinje

Det kan du se i dag

Galería del Bandolero i El Borge

Det private Museo del Bandolero i Ronda åbnede i 1995 og var i 25 år byens kendte bandit-museum. I september 2020 købte kommunen i El Borge hele samlingen, og i februar 2023 åbnede den som Galería del Bandolero i en ombygget bygning ved udkørslen fra El Borge mod Cútar. Ifølge museet er der omkring 1.400 genstande: våben, tøj, dokumenter, aviser, stik og malerier om banditterne, Guardia Civil og de romantiske rejsende – og kostumer fra tv-serien Curro Jiménez.

Åbent onsdag–søndag kl. 10–14, mandag og tirsdag lukket. Pris 5 € (≈ 37,30 kr.), 3 € (≈ 22,38 kr.) for pensionister, studerende og unge, gratis under 6 år, guidet tur 15 € (≈ 112 kr.) (alt ifølge museobandolero.com, pr. oktober 2026). Andre kilder nævner eftermiddagsåbent og 3 € (≈ 22,38 kr.) i entré – tjek museets Google-side eller ring på 678 751 653. Man behøver ikke bestille. Museet har en særlig indgang for grupper og bevægelseshæmmede.

Landsbyen El Borge

El Borge har knap 1.000 indbyggere og ligger ca. 250 meter over havet midt i Axarquías rosinland. Egnen er kendt for sine muskatrosiner, og Día de la Pasa, rosinernes dag, holdes i september – tredje søndag i september ifølge flere kilder (spansk Wikipedia skriver 16. september). Gå op til kirken Nuestra Señora del Rosario med det ottekantede tårn og kig efter vejrhanen. Ved gaderne hænger kakkelbilleder om byens historie og skikke.

El Bizcos fødehjem er i dag restauranten og hotellet Posada del Bandolero i Calle la Peseta 1. Ifølge El Español blev huset senere en oliemølle; skorstenen, brønden og møllestenene er bevaret. Restauranten fik en "Solete" i Guía Repsol i 2024 og var dengang kun åben torsdag–søndag.

Venta de Alfarnate

Kroen ligger på den gamle kongevej Málaga–Granada, ved A-4152 et par kilometer fra landsbyen Alfarnate, næsten 900 meter over havet. Her kan man spise og se et lille rum med minder om banditterne – plus kaklerne om røveriet i 1850. Husets ret er huevos a lo bestia. Ifølge andalucia.com er der åbent tirsdag–søndag kl. 11–19 (OpenStreetMap siger 10–18), telefon 952 759 388. Hvad der er historie, og hvad der er krohistorier, er svært at skille ad: at El Tempranillo spiste her, er et sagn.

Ronda – en heldagstur

Serranía de Ronda var banditternes kerneland, og El Tempranillo og Pasos Largos holdt til her. Ronda ligger ca. 187 km fra Playa Tropical – knap 3 timers kørsel hver vej, så det er en heldagstur. Husk, at bandit-museet ikke findes i Ronda længere. Vil du se samlingen, så kør til El Borge.

Sådan kommer du derhen

I bil til El Borge: Kør A-7 mod Málaga i ca. 42 km til Vélez-Málaga, tag A-356 et kort stykke mod nord, og drej af ad de små bjergveje MA-3116 og MA-3112 via Almáchar til El Borge. I alt ca. 66 km og 1 time og 10 minutter. De sidste 12 km er smalle og snoede – kør roligt (se fartkontrol og billeje).

Parkering: Kør ikke ind gennem Arco de la Pasa, porten ved indkørslen. Fortsæt ad vejen og kør ind ad Calle Guillermo Pérez, hvor der ifølge en rejseblog (august 2026) er gratis parkering. Fra parkeringen er der ca. 900 meter rundt forbi kirken og fødehjemmet til museet.

Heldagsturen El Borge – Venta de Alfarnate – Zafarraya-passet – hjem ad A-402 og A-7 er ca. 210 km og godt 4 timers ren kørsel i bjergene. Start tidligt.

Knapperne under kortet åbner ruterne fra Playa Tropical direkte i Google Maps. Vi har ikke undersøgt busforbindelser – turen er klart nemmest i bil.

Kort og ruter

Rød stjerne = Playa Tropical. Klik på et punkt for navn og afstand. Kortdata © OpenStreetMap.

Gode råd

• Kom onsdag–søndag formiddag. Museet lukker kl. 14 og har lukket mandag og tirsdag.
• Kombinér med frokost. Posada del Bandolero i El Bizcos fødehjem eller Cafe Bar Paco på torvet. Posadaen havde kun åbent torsdag–søndag, da El Español skrev om den i 2024.
• Gode sko. El Borges gader er stejle og har trapper. Museet har en indgang for bevægelseshæmmede.
• Tank op og tag vand med. Bjergvejene er smalle, og der er langt mellem tankstationerne.
• Undgå varmen. Om sommeren er det hedt inde i landet. Forår og efterår er bedst.
• Læs videre. Guerillaen i Sierra de Almijara fortsætter historien om mænd i bjergene og Guardia Civil i 1940'erne, og Berberpiraterne og vagttårnene fortæller om truslen fra havet.

Åbningstider og priser ændrer sig. Tjek museets og restauranternes egne sider, før du kører 66 km op i bjergene.

Kronebeløb er omregnet med 1 € ≈ 7,46 kr. og afrundet.