Smuglerne på kysten – tobak, æsler og Carabineros fra Maro til La Herradura

← Alle historier om pirater og smuglere

Hvorfor smugle netop her?

Svaret er tobak. I Spanien var tobak et statsmonopol: kun staten måtte sælge det, og afgiften var høj. Ifølge Andalupedia var tobak allerede fra Filip 4.'s tid i 1600-tallet "den mest åbne og eftertragtede" smuglervare, og sådan blev det ved med at være i lang tid. Andre varer var silkestof, kakao, krydderier og i krigstid våben og heste. Rincones de Granada nævner også engelsk bomuldsstof og sæbe.

Varerne kom fra Gibraltar. Briterne erobrede klippen i 1704, og ved freden i Utrecht i 1713 blev den britisk. Andalupedia kalder det starten på "et rasende smugleri". Gibraltar var frihavn, og her kunne man købe tobak uden spansk afgift. Hvor meget det drejede sig om, sagde den britiske politiker Sir David Wedderburn i Underhuset den 16. juni 1871: på tre år var der kommet ca. 30.000 hundredweight amerikansk tobak ind i Gibraltar, og over 29.000 af dem – omkring 1.500 tons – var sendt videre igen "og havnede uden tvivl i Spanien".

Fra Gibraltar gik varerne med båd østpå langs kysten. Costa Tropical havde det, smuglerne havde brug for: stejle klipper, mange små bugter, hvor man ikke kunne ses fra land, og bjerge lige bagved med stier ind til Granada og Málaga. Rincones de Granada beskriver klipperne ved Maro-Cerro Gordo og kysten under Contraviesa-bjergene øst for Motril som et landskab med "utallige grotter og bugter, hvor smuglerne losede om natten".

Smuglerbugterne

Hvilke bugter blev brugt hvornår? Det er svært at sige præcist. Smuglere førte ikke regnskab, og vi har ikke fundet kilder med navngivne landgange fra netop vores bugter. Men landskabet taler sit tydelige sprog – og det var her, myndighederne satte deres vagter:

• Cantarriján og El Cañuelo ligger i bunden af dybe kløfter mellem Cerro Gordo og Maro. Fra havet kan man se dem, fra land næsten ikke. Over bugterne står Torre Caleta og Torre de Cerro Gordo – det sidste blev netop carabinerernes udkigspost.
• Maro: Klipperne øst for Nerja er fulde af små vige, som man kun kan nå til fods ad stejle stier eller fra vandet.
• La Herradura: Hesteskobugten var i 1500-tallet et kendt skjulested for piraterne. Senere fik den kystens vigtigste kaserne for Carabineros.
• Calaiza: En lille stenbugt under klipperne ved Almuñécar, som stadig kun kan nås ad en stejl sti eller fra havet.

Kysten bruges stadig af smuglere. I december 2018 gik en hurtig gummibåd med hash i land på netop Calaiza, efter at radaren havde opdaget den ud for Almuñécar (The Seaside Gazette). Om smuglingen i dag kan du læse i Smugling i nyere tid.

Med æsler og muldyr over bjergene

Når varerne var i land, skulle de videre ind i landet, hvor køberne var. Den vej gik over bjergene bag kysten: Sierra de Almijara og Sierra Tejeda, der rejser sig lige bag Nerja og Almuñécar – Sierra Tejeda til godt 2.000 meter. Bilveje var der ikke. Alt blev båret på ryggen af muldyr og æsler af arrieros, muldyrdriverne, der også fragtede de lovlige varer mellem kysten og byerne.

En rapport fra oberst José de Alabes den 16. april 1782 viser, hvordan en smuglerkaravane kunne se ud. Rapporten handler om en rute længere inde i landet, mellem Córdoba og Granada, gennem Lucena, Rute, Iznájar og Montefrío. Her beslaglagde soldaterne 15 heste, 80 pund brasiliansk tobak, 14 geværer, tre muskedonner og otte pistoler (Andalupedia). Smuglerne var med andre ord bevæbnede.

Spor af den gamle trafik over bjergene findes stadig. Junta de Andalucía beskriver ruinen af Venta de López, på stien mellem Játar og Puerto de Cómpeta, som en gammel kro for hyrder, muldyrdrivere og handelsfolk. Hvilke stier der netop var smuglernes, har vi ikke kunnet finde dokumenteret – de samme muldyrstier blev brugt af alle.

Romantik og virkelighed

I 1800-tallet blev den andalusiske smugler en yndet figur i europæisk kunst og litteratur, med flot dragt, gevær og et æsel med tobak. Den mest berømte er nok smuglerbanden i Bizets opera Carmen (1875). Virkeligheden var mere grå. Rincones de Granada skriver, at smuglingen ofte havde den fattige lokalbefolknings stiltiende støtte. Men det var farligt: begge sider var bevæbnede.

Toldvagterne: fra kystkompagnier til Carabineros

Kronen forsøgte længe at stoppe smuglingen. Før Carabineros bevogtede Compañías de Infantería Fija de la costa de Granada – faste kystkompagnier – over 400 sømil kyst fra Tarifa til Almería, med garnisoner bl.a. i Vélez, Almuñécar og Motril. Ifølge Andalupedia var de "et fast bolværk" mod smuglerne, men de kunne aldrig udrydde dem: soldaterne var dårligt betalt og dårligt bevæbnet, og de var rekrutteret lokalt. Desuden fandtes toldvagter, resguardos, der patruljerede kyster og marker.

Den 9. marts 1829 oprettede kong Ferdinand 7. ved kongeligt dekret Real Cuerpo de Carabineros de Costas y Fronteras – "Kongens korps af karabinierer for kyster og grænser". Korpset blev organiseret af feltmarskal José Ramón Rodil og hørte under finansministeriet, ikke under hæren. Opgaven var at bevogte kyster og grænser og bekæmpe smugling og skattesvig. I 1936 talte korpset 16.096 mand.

Carabineros flyttede ind langs hele kysten. De brugte de gamle vagttårne, som piraternes tid havde efterladt: Torre del Diablo øst for Almuñécar havde carabineros fra 1839, og Torre de Cerro Gordo blev deres udkigspost i 1800-tallet. Kanonfortet Castillo de La Herradura blev deres kaserne. Andre steder byggede man nye vagthuse, casas-cuartel, nede ved stranden.

Rincones de Granada beskriver livet på stationerne: rektangulære huse i en eller to etager med tykke mure mod saltet. Vagterne boede der med deres familier, ofte langt fra nærmeste landsby, og nogle giftede sig med kvinder fra egnen. Hver nat "gik de stien" (hacer la vereda): de patruljerede deres stykke af kysten i mørke og blæst, til de mødte vagten fra næste station. Siden nævner Castell de Ferro og Calahonda som steder, hvor carabinererne levede tæt sammen med landsbyen, og kasernen i La Mamola som et klassisk eksempel. Om de bygninger står i dag, har vi ikke kunnet bekræfte.

Borgerkrigen og Guardia Civil

Da borgerkrigen brød ud i 1936, holdt hovedparten af Carabineros med den lovlige republikanske regering. Ifølge spansk Wikipedia gik ca. en tredjedel, 5.000–6.000 mand, over til oprørerne. Efter Francos sejr blev korpset nedlagt ved loven af 15. marts 1940. Opgaverne og en stor del af mændene blev overført til Guardia Civil, der var oprettet i 1844 for at holde ro og orden på landet. Fra da af var det Guardia Civil, der bevogtede kysten – også i årene efter krigen, hvor fattigdom og rationering gjorde sorthandel, estraperlo, til en del af hverdagen over hele Spanien. Om kampen mod guerillaen i bjergene i de år kan du læse i Guerillaen i Almijara, og om de ældre landevejsrøvere i Banditterne i bjergene.

Guardia Civil boede i Castillo de La Herradura indtil 2002 (en anden kilde siger 2003). Mange af de gamle vagthuse forfaldt. Ved udløbet af floden Río Torrox, ca. 25 km vest for Playa Tropical i luftlinje, stod ruinen af en kaserne for Carabineros på klippekanten. Den var ved at styrte sammen, og i 2017 lod Spaniens miljøministerium den rive ned for ca. 50.000 € (≈ 373.000 kr.) og genskabte klippen. Samtidig fjernede man invasive planter, der truede den sjældne strandplante Limonium malacitanum.

Tidslinje

Det kan du se i dag

Castillo de La Herradura – carabinerernes kaserne (9,5 km, 16 min.)

Det lave stenfort ligger midt på strandpromenaden i La Herradura. Det blev tegnet i 1765 og stod færdigt i 1771 som kanonfort mod piraterne, var siden kaserne for Carabineros og til sidst for Guardia Civil indtil 2002. Kommunen satte det i stand 2007–2011, og i dag rummer det Museo 1562 La Furia del Mar om flådens forlis i bugten i 1562 – læs mere i Pirater og vagttårne. Ifølge Almuñécars turistkontors oversigt fra november 2025 har det åbent onsdag–søndag kl. 10–14 og 16–19. Vi har ikke kunnet bekræfte den aktuelle pris – tjek hos turistkontoret.

Torre de Cerro Gordo – carabinerernes udkigspost (13 km, 20 min.)

Tårnet fra omkring 1600 står yderst på næsset vest for La Herradura. I 1800-tallet havde det mistet sin betydning mod piraterne, og Carabineros brugte det som udkigspost. Herfra kan du se ned i både La Herradura-bugten og bugten ved Cantarriján. Junta de Andalucías afmærkede sti starter ved Mirador de Cerro Gordo: en rundtur på 2 km, ca. 40 minutter, middel svær, med ca. 150 meters højdeforskel. Vil du ikke gå hele turen, så gå bare ned til tårnet og tilbage samme vej.

Bugten ved Cantarriján (13 km, 20 min.)

Stranden lige vest for Cerro Gordo er i dag en fredelig naturiststrand med to strandrestauranter. Om sommeren (2026: 15. juni–10. september) er vejen lukket for biler, og en pendulbus kører ned fra p-pladserne ved N-340. Resten af året kan du køre ned eller gå de ca. 1,5 km. Læs mere i Maro-Cerro Gordo.

Torre del Diablo – Almuñécar

Tårnet på klippen over stranden Playa de Cabria, øst for Almuñécar, ses fra den gamle kystvej N-340. Det blev bygget omkring 1766, og fra 1839 boede der carabineros. Der er ingen afmærket sti op, og den sidste del er stejl – nyd det fra vejen eller stranden.

Paseo de los Carabineros – Nerja (30 km, ca. 30 min.)

Midt i Nerja, under udsigtspladsen Balcón de Europa, ligger den lille strand Calahonda med fiskerbåde og klipper. Herfra gik Paseo de los Carabineros, en sti under klipperne langs havet østpå mod stranden Burriana. Ifølge The Seaside Gazette blev den indviet i midten af 1990'erne, men lukket efter stenskred omkring 2002. Første etape fra Calahonda blev sat i stand for ca. 314.000 € (≈ 2.342.440 kr.) betalt af Málaga-provinsen og var færdig i juni 2021, med nye trapper ned til stranden og to udsigtspunkter. Om resten er åbent i dag, har vi ikke kunnet bekræfte – følg skiltene og gå aldrig forbi en afspærring. Hvorfor stien hedder sådan, står ikke i kilderne, men navnet minder om de vagter, der engang patruljerede kysten her.

Kombinér gerne turen med Nerja-grotterne eller Frigiliana, hvor du ser bjergene, som muldyrstierne gik over.

Sådan kommer du derhen fra Playa Tropical

• Castillo de La Herradura: Kør vestpå ad N-340 til La Herradura og ned mod strandpromenaden (Paseo Andrés Segovia). 9,5 km, ca. 16 min. Parkering i gaderne bag promenaden – om sommeren kan det være svært.
• Torre de Cerro Gordo og Cantarriján: Fortsæt ad N-340 forbi La Herradura mod Nerja. Mirador de Cerro Gordo ligger lige ved vejen, med p-plads ved udsigtspunktet og restauranten. Lidt længere fremme ligger p-pladserne til Cantarriján. 13 km, ca. 20 min.
• Nerja og Paseo de los Carabineros: Ad A-7 eller N-340 til Nerja, ca. 30 km og 30 min. Nemmest er den underjordiske Parking Balcón de Europa under Plaza de España. Derfra er der et par minutters gang til Balcón de Europa og trapperne ned til Calahonda. Parkering på gaden er næsten umulig.
• Med bus: ALSA's kystbusser mellem Almuñécar og Nerja holder i La Herradura og i Nerja – se busser. Til Cerro Gordo skal du have bil eller taxa.

Knapperne under kortet nederst åbner ruterne fra Playa Tropical direkte i Google Maps – både turen direkte til kasernen i La Herradura, smuglerkysten mod vest og gåturene. Se også parkering, billeje og fartkontrol – N-340 ved Cerro Gordo er smal og snoet.

Praktisk

Toiletter

• La Herradura: OpenStreetMap viser et gratis offentligt toilet på promenaden ca. 200 m fra Castillo de La Herradura.
• Nerja, Calahonda: OpenStreetMap viser gratis offentlige toiletter nede ved stranden Calahonda.
• Cerro Gordo og Cantarriján: Ingen offentlige toiletter, som vi har kunnet finde. Brug restauranten ved udsigtspunktet eller strandrestauranterne – som gæst.

Mad

• La Herradura: Promenaden omkring fortet er fuld af restauranter og strandbarer. Prøv espetos – sardiner grillet på spyd over bål. Læs mere om madtraditionerne.
• Cerro Gordo: Restauranten ved Mirador de Cerro Gordo. Vi har ikke kunnet bekræfte åbningstiderne.
• Cantarriján: To strandrestauranter i den første bugt, bl.a. La Barraca med fisk og skaldyr.
• Nerja: Gaderne omkring Balcón de Europa og Plaza de España er fulde af tapasbarer og restauranter.

Til fods og tilgængelighed

Castillo de La Herradura ligger på den flade promenade og er let at komme til. Stien til Torre de Cerro Gordo er af sten og grus, uden skygge – ikke egnet til kørestol eller rollator. Ned til Calahonda i Nerja er der trapper. Torre del Diablo ser du bedst fra vejen.

Kort og ruter

Rød stjerne = Playa Tropical. Klik på et punkt for navn og afstand. Kortdata © OpenStreetMap.

Gode råd

• Start i La Herradura. Kasernen og museet giver baggrunden – tjek åbningstiden på turistkontoret før turen.
• Tag gode sko og vand med. Stierne ved Cerro Gordo er af sten og grus, og der er ingen skygge.
• Kom tidligt om sommeren. P-pladserne ved Cerro Gordo, Cantarriján og i Nerja fyldes hurtigt.
• Hold afstand til kanten. Klipperne er stejle, og der falder sten ned. Gå aldrig forbi en afspærring på Paseo de los Carabineros.
• Kør ad N-340. Den gamle kystvej går forbi tårnene og bugterne – motorvejen kører i tunneler.
• Læs videre. Pirater og vagttårne fortæller, hvorfor tårnene blev bygget, og Havet ved La Herradura handler om at snorkle og sejle i bugterne.

Ser du noget mistænkeligt på stranden i dag – fx en båd, der losser om natten, eller pakker skyllet i land – så rør ikke ved det, gå væk og ring til 112 eller Guardia Civil på 062.

Kronebeløb er omregnet med 1 € ≈ 7,46 kr. og afrundet.